Hej! Jeg hedder Sofiia. Jeg er mor, hundeelsker og VILD med energiarbejde, der kan bruges i praksis. Derudover er jeg numerolog, human design reader og essens-NØRD.
Jeg har levet rigtig langt min essens i mange år. Det resulterede i massiv knoklen, stress-nedbrud, depression og følelsen af at have fejlet komplet i livet. Det blev startskudet til, at jeg begyndte at interessere mig for hvem jeg er. For hvad nu hvis jeg slet ikke er skabt til at leve det liv, som de fleste andre lever?
Spol langt frem: I dag lever jeg et liv i overensstemmelse med min essens. Det betyder bla. at jeg kun arbejder online mens jeg hjemmepasser min datter, UDEN at gå på kompromis med hverken økonomi eller mig selv.
Jeg har gennem de sidste år kortlagt utallige menneskers essens og har derigennem rådgivet både virksomheder og privatpersoner til at få skabt et liv, der er i tråd med deres inderste. Jeg afholder 1-1 sessioner, mentorforløb og uddannelser, der alle tager udgangspunkt i essens-værktøjet.
Jeg vil elske at guide dig hjem i din essens, så du kan hjælpe andre med det samme. Min mission er, at udbrede kendskabet til de værktøjer, der igen får dig i kontakt med den, du er født til at være.